Skal vi følges ad
På den kulørte mælkevej?
Vil du holde mig i hånden
Så jeg ikke falder ned?
Vil du tale betryggende, roligt, beskyttende
Mens jeg ryster i sansernes vold?
Så vil jeg spadsere regnbuen med dig…
Kan du se det drypper
Ned mod jorden med regn?
Og alt dernede
Fortsætter uden os to?
Det er nærmest fortættende, stærkt besættende
At stå midt i penslernes strøg
Mens jeg infiltrerer regnbuen med dig…