En dag sad jeg og slappede af til tonerne af Frank Sinatras “In the wee small hours”. Dejlig sang. Så øm og enkel. Da tonerne fortog sig i det fjerne skete noget mærkeligt. Meget mærkeligt.

 

Sangen TALTE til mig!

 

Ja, hvad siger De? Den sagde noget til mig!!! Ofte siger sange mig ingenting. Men denne sang udbrød arrigt;

 

“Nu gider jeg fandme ikke synge mig mere. Er du klar over hvor mange gange jeg har sunget? Hva? Og er du klar over hvor irriterende det er at være sammen med Frankie hele tiden? Jeg siger HELE TIDEN? Ja, han har et rædselsfuldt temperament og så lugter han ud af munden. Af sprut, makker. Du ved godt, han drikker, ikke? Jeg har sagt det til ham flere gange og at det hænger mig langt ud af halsen, når han rømmer sig. Der kommer jo en stank op der er værre end en affaldsskakt. Og så alle de kvinder han kysser undervejs. For det første, så skriger de. For det andet, så bruger de ikke tungen ordentligt, når de kysser. For det tredje, bider de ham i læben og det gør sgu ondt. VILDT ONDT!”

 

Jeg prøvede at virke ligeglad, for sangen var ved at gå mig på nerverne og jeg orkede ikke al den snak. Husk stadig på, kære læser, at jeg egentlig blot var ude efter at lytte til noget musik. Men nej. Lige lidt hjalp det. “In the wee small hours” fortsatte bare som om jeg ikke var tilstede;

 

“Og så skulle du prøve at være ude af takt. Nå, det vidste du ikke? At Old Blue Eyes hænger i beatet? Men det gør han. Og det er fordi han har for travlt med at komme videre til næste sang. Han kan ikke koncentrere sig, du! Og hvor fedt er det så at være en sang som skal synges hele tiden i hele verden på alle anlæg? Vi sange har det ikke nemt.”

 

Sangen sukkede og bad om noget tandpasta. Jeg gik ud på toilettet mens den plaprede løs om fagforening, anekdoter og lovprisninger af Ava Gardners tunge. Men da jeg kom tilbage i stuen var den væk. Der var helt stille. Jeg skyndte mig at slukke for anlægget og satte mig slukøret i sofaen. Efter et par minutter løb det mig koldt ned ad ryggen:

 

Der lugtede altså mistænkeligt af sprut og kvindeparfume i stuen!