En gang i mellem kan ventetid være
Mere end hjertemembranen kan bære
Pulsen bevæger sig, tiden står stille
Og navlen blir hudløs øm af at pille
Det ventende svar kan forandre din skæbne
Hvis bare du lader tålmodighed væbne
Hvis bare du sukker og øjnene lukker
Det rumler i maven og tankerne mukker
Du venter på døden, du venter på livet
Du venter på det der vil blive dig givet
Tiden står stille, det har du erfaret
Måske er der ting som du burde få klaret?
Du rokker dig ikke, du sidder og glaner
Du grubler og skrupler i grumsede baner
For svaret blæser i vinden derude
Og kommer det ikke, så synker din skude
Skulle det ske at din venten får ende
Så gå i gang med at selvantænde
Rejs dig og mærk hvilken forskel det bringer
Tiden kan mærkes, når skæbnen ringer!
