Jeg har absolut intet på hjerte
Min hjerne er tom
Skal trodse endnu et bjerg
For hvert et skridt
Et ord
For hver en forhindring
En tanke
At sætte sig noget for
Er det nemmeste i hele verden
For man sætter sig bare
At træde ud i det
Og vedblive med at gå
Er en helt anden historie
Har taget mig selv i
Enkelte dage
At lade fingrene bestemme
Og helt tankeløs
Acceptere det skrevne
Uden at deltage
Mentalt
Heldigvis har træningen undervejs
Været en fornøjelse
Og formen er stærk som en okse
Men disse afmagtsdage
Er ret voldsomme
For sjælen
Og humøret
Når jeg har det sådan
Tænker jeg på tiden som soldat
På de situationer
Hvor det hele blev for hårdt
Og jeg ikke magtede mere
Hvor jeg manglede søvn
Energi
Og fødderne gjorde forbandet ondt
Hvor jeg så andre og stærkere end mig
Ramme deres mur
Og vi skrællede vores facade-perleløg
Helt af
Så ind i hinandens skrøbelighed
Men overvandt de umulige bjerge
Og fortsatte
Med sår og vabler
På krop
I sind
For der var ingen anden udvej
Når jeg så sidder her i nuet
Og gisper efter vejret
Så finder jeg disse minder frem
Og jeg spotter hånligt min skæbne
Lader den komme an
For jeg overgiver mig ikke
Aldrig
Jeg ved
At når jeg har erobret
De mange tinder der venter
Er jeg uovervindelig
Og i stand til
At holde mig selv i hånden
Mens jeg skriver
Tankeløs og viljefast!
