Mellem mine fliser
Er der små oaser af ukrudt
Jeg burde kravle og fjerne
Det er noget jeg bare har udskudt
Hold op, hvor er der mange
Store og små og så grønne
Jeg gir dem eksotiske navne
Hvor er de dog egentlig skønne
Som smukke piger dukker de op
Man ser dem kun mens sommeren står på
Og pludselig forsvinder de
Piger og oaser
De gemmer sig i vinterhi
Mens mørket står i vaser
I hjørnet af terrassen
Stedet jeg kalder min ørken
Har myrerne en sommerfest
De danser en tango i tørken
Alt det sand de får med sig
Op gennem flisernes sprækker
Ligger som sandslotte rundt omkring
Så langt mine øjne rækker
Som smukke piger dukker de op
Man ser dem kun mens sommeren står på
Og pludselig forsvinder de
Piger og oaser
De gemmer sig i vinterhi
Mens mørket står i vaser
I morgen begynder massakren
Med hakkejern og fingre
Det skal jo gøres inden alt
Begynder at stritte og slingre
Når sorgen så er druknet
Og alt klinisk og øde
Så tænker jeg, vi ses igen
Til det næste beduin-møde
Som smukke piger dukker de op
Man ser dem kun mens sommeren står på
Og pludselig forsvinder de
Piger og oaser
De gemmer sig i vinterhi
Mens mørket står i vaser