Menu

156/2016 – SOL & SARDINER 3

<< tilbage

En tanke faldt fra panden og landede i sandet
Så lå den der blandt bare tæer og alt muligt andet
Den lå så længe uden mad
At den blev tynd som figenblad
Og blev en tankestreg!

En tanke faldt fra panden og landede i sandet
Så lå den der blandt bare tæer og alt muligt andet
Så fik den pludselig øje på
En fætter ud i bølgen blå:
Det var en tanketorsk!

En tanke faldt fra panden og landede i sandet
Så lå den der blandt bare tæer og alt muligt andet
Så kom en kat og lagde sig
Ved siden af og hvad ved jeg:
Et værre tankespind!

En tanke faldt fra panden og landede i sandet
Så lå den der blandt bare tæer og alt muligt andet
Den tænkte kvantemekanik
I timevis til det slog klik
Og den blev tanketom!

En tanke faldt fra panden og landede i sandet
Så lå den der blandt bare tæer og alt muligt andet
Den legede en gemmeleg
Tankevækkende for mig
For tanken den blev væk!

This is my life

Ønsk din favoritsang med Kim Larsen