Paven bor i Vatikanet
Og han ligger vertikalt
Under dynen, fromt på lagenet
Sovesyg og kardinalt
For at troen ikke vælter
Medens natten falder på
Har man sat to kyskhedsbælter
Rundt om Pavens hænder små
Han kan derfor ikke bede
Ved at lægge ånd i hånd
Gud ved det jo allerede
Det samme gør Hans Helligånd
Derfor ta’r de to en slapper
Tjekker ud og holder fri
Alt imens at Paven snapper
Efter vejr i hellig krig
Men det hænder tit han glemmer
Og specielt i drømmeland:
At det er fanden som bestemmer
Over Pavens tissemand!
Derfor rejser Paven flaget
Mens han ligger vertikalt
Drifterne har overtaget
Dynen står horisontalt
Paven vågner næste morgen
Med en skidt samvittighed
Tynget tungt af sjælesorgen
Og på panden; angstens sved
Hvordan skal han nu forklare
Det der skete på hans vagt?
Sladrer himlens engleskare?
Mister han sin pomp og pragt?
Som der står i Helligskriftet:
”Har du syndet ubevidst,
Så har gælden, du har stiftet
Gjort dig til en ateist.
Bed om dagen, af med hatten
Få de mange bønner ud,
For rejser du dig midt om natten
Vil du få skældud af Gud!”
