Menu

135/2016 – ET ÅNDEDRÆT FRA AFGRUNDEN

<< tilbage

Jeg er sikker på at, de fugle vil mig noget

I skrivende stund
Står en solsort og hakker mig i skulderen

Som militære kampfly på Bastilledagen
Flyver svaler forbi mit hoved
Dog uden røgfyldte farver

Hvad prøver de at sige?

En fiskehejre gylper fisk op
Foran mine fødder
Det er selvfølgelig velment og sødt
Men
Altså
Come on!!!

Hvis jeg ikke tager fejl
Kredser gribbe rundt over huset
Mens en klagende mundharpe
Græder sin ulmende afventen ud
Et sted i det fjerne

Prøver at fjerne fokus

Går ind for at lave en kop tår kaff
Med solsorten siddende på skulderen
En sort papegøje

Jeg vender lige toilettet
Kigger flygtigt i spejlet
Jeg er i en periode i mit liv
Hvor jeg ikke nødvendigvis
Har lyst til at se på
Spejlbilleder

Stopper op
Lamslået
Det er ikke mig, jeg får øje på
Det er mit døde alter ego
Kigger hurtigt væk
Og går sløret ud på terrassen igen

Glemte kaffen!

Det er begyndt at regne
Der er en buldren i det fjerne

En kolibri svæver som en drone
Lige foran min næse

Det er lidt svært at holde fokus
Men jeg prøver da at kigge op

På taget er to storke ved at bygge rede
Det er tibetanske storke, kan jeg se
Er det mon her
Den næste Dalai Lama
Skal genfødes?

Nattergalen synger sin vemodige sang
Vi er kun et åndedræt fra afgrunden
Nattergalen synger
Vi er kun et spadestik fra afgrunden
Nattergalen
Vi bliver aldrig det vi var

Nattergalen
Hjerteslag

Nattergalen
Stilhed

Den absolutte og uigenkaldelige

Stilhed!

This is my life

Ønsk din favoritsang med Kim Larsen