Når jeg bladrer i mit rødbedepas
Blir jeg lidt stresset over al den plads
Der er på de sider hvor der mangler et stempel
Jeg burde forlade mit tryghedstempel
Tage ud i verden på hemmelig mission
Tilpasse mig som en kamæleon
Lære at livet kan leves af andre
Åbne mig op og turde forandre
Øve mig i det der empati
Slippe mit hjerte og tankerne fri
Usikkerheden og frygten forsvinder
Bliver til virkelig gode minder
Jeg vågner brat ved mit skrivebord
Og opdager at jeg har rejst i ord
Der er stadig langt fra tanke til handling
Hvis jeg skal i gang med en større forvandling
For at tanken skal blive til virkelighed
Må jeg finde mit første skridt et sted
Bevæge mig ud af hjemstavnsfolden
Og ende helt fremme ved paskontrollen
Det hele er muligvis bare en drøm
Og chancen forsvandt før man så sig om
Håbet kan dog ikke holdes nede
Med passet i hånden, den lille rødbede