Djævelen hersker i Vintergade
Udenfor ligger en slidt paraply
Ærter, tomater og fiskeroulade
Kastet i posen sammen med bly
Henne om hjørnet venter en kone
Manden er langsom og skingrende skør
Sammen står de og skriger sig hæse
Inden de fortsætter bag deres dør
Tror vist jeg drømmer, det kan jeg mærke
For jeg har sjældent sølvvinger på
De er forbandede tunge og stærke
Så jeg kommer aldrig op i det blå
Djævelen hersker i Vintergade
Klokken har næsten passeret revy
Ærter, tomater og fiskeroulade
Kastet i posen sammen med bly
