Jeg holder af strømafbrydelser
Når verden går i stå
Intet er som det plejer at være
En mørklagt by
Påmindelsen om at min eksistens er så forbandet skrøbelig
Jeg holder af strøm
Jeg holder af brydelser
I det hele taget elsker jeg at ramle ind i en væg
Måske i mørket
Tænke, hvor lidt der skal til før det hele vælter
Hvor er lommelygten?
Batterierne?
En lighter?
Hvor helvede er jeg henne?
Og hvad nu med maden???
Fordærvelse
Det evigt spøgende spørgsmål:
hvornår kommer den strøm igen?
Men så trækker jeg vejret helt analog og uden brug af hjælpemidler
Jeg holder jo af de elektriske afbrydelser
Går ud på vejen
I mørket
Møder andre stakler
Vi er de sidste tilbage på jorden
Pludselig begynder vi at snakke sammen
Altså virkelig snakke
Lyset vælter ud af munden
Stråler af liv skyder fra person til person
Jeg er ikke den eneste som holder af dette sekund
Vi trængte vist til et frikvarter
Fra os selv
Vanerne
Vi længes muligvis efter flere afbrydelser
Adspredelser
Strømmen dukker stadig ikke op
Vi har set det i øjnene
I mørket
Giver los
Et stearinlys tændes
Hjertet får varme
Helt uden strøm
Nu holder jeg ikke bare af det
Nu elsker jeg det
Vi sidder sammen og der er dødstille
Altså kun når vi ikke snakker, griner, græder
Rummet virker helt anderledes
Selvom intet er anderledes herinde
Snakken går på hvor heldige vi er
Tænk at være blind
Ikke at kunne se dette mørke
Jeg holder af strømafbrydelser
Selv når strømmen vender tilbage
Og alt klikker igen
Lamperne lyser op
Fjernsynet tænder for intethedspejsen
Lyde skubber os væk fra hinanden
Folk går hjem
Maden i køleskabet overlever
Alting overlever
Desværre
Kunne godt holde ud at gå til grunde i mørket
Sidde i stilheden
Og bare holde af
Strømafbrydelser
