Du er min mørke plet
Et sort hul
Der af og til gør mine øjne tomme
Du er et satans minde
Noget i min heartdisc
Der ikke kan slettes
Ikke en gang med magnet
Du kan
Med et snuptag
Dukke op i en tanke
Og så blive siddende
I cement og humørtel
Du er simpelthen
Mit livs største fejltagelse
Og selvom jeg
Som princip
Ikke fortryder noget
For alt hvad vi oplever
Erfarer
Er med til at forme os
Som mennesker
Ja, selv med sådanne højtravende
Principper
Giver du mig trang
Til en fortrydelsespille
Det hvide snit
Kuglen for panden
Du er en tsunami
Jeg ser i det fjerne
Men ikke løber væk fra
Jeg står bare ved stranden
Og ser bølgen rejse sig
Indtil den befinder sig foran mig
I en kilometers højde
Og vælter ind over mig
Drukner mit sind
Og smadrer nuet
Du vækker ondskaben i mig
Og tager kvælertag om min humanisme
Får mig til at ville sætte militæret ind
Og bombe det hele
Ad helvede til
Du voldtog mit selvværd
Med ord
Så grimme
At jeg nu
Så lang tid efter
Stadig kan finde
Det mørkesorte blik frem
Og sidde fast i en tidslomme
Der stinker fælt
Af afmagt og forvirring
Og dog er det hele så åbenlyst!
En gang i mellem
Når jeg køber ind
Leder jeg
Febrilsk
Efter en pletfjerner
Så jeg kan vaske
Gnubbe
Skrubbe
Skubbe dig ud i glemslen
Så jeg kan blive hel igen
Men det bliver jeg aldrig
For du er med i rygsækken
På min pukkelryggede rejse
Gennem livet
Hvor er vejret dog smukt…
