Anders var temmelig frustreret
For verden var mere
End han kunne bære
Så han kogte over i bærret
Han gik sig en tur ned af gaden
Bandede længe
Hans stemme ku vrænge
Uha, nu kom balladen
Folk flygtede ind i deres huse
Låste deres døre
For alle ku høre
En vrængede sur bukken bruse
Der er bare det med ham Anders
At muler der hænger
Sjældent varer længere
End en biltur fra Viborg mod Randers
Hans ridt endte ude i haven
Renset, forløst
Folk spurgte nervøst;
“Er Anders nu ikke mere gnaven?”
Langsomt kom smilet tilbage
Anders Den Glade
I Hverdagens Gade,
Til tider går alting i kage
Hvor er den, den skide lykke?
Den kommer og går
Den river og flår
Så grin det hele et stykke!
