Forvirringen var total
Da Aske blev taget på fersk gerning
På Almen kirkegård
Nogen havde ringet til politiet
En mand var i færd med at grave en grav op
Ikke en hvilken som helst grav
Sin egen
Det lyder måske lidt ulogisk
Men det er det ikke
Aske var faktisk død
Havde været det i 11 år
Men af en eller anden årsag
Begyndte den mobil
Hans datter havde lagt ned i kisten
At ringe
Og Aske vågnede op med et gisp
Mest af alt af forundring
Og fordi han var desorienteret
Det er jo ikke hver dag
Man vågner op
I en kiste
Men da Aske altid havde været pligtopfyldende
Og næsten aldrig forsinket
Tog han mobilen op til sit øre
Og lyttede intens til den stemme der bød ham
At rejse sig fra de døde
Og vende tilbage til livet
Det tog tid at grave sig fri
Men Aske huskede parolen i militæret
At man aldrig skulle give op
Så han kom op til overfladen
Stod lidt forvirret
Og så sig omkring
Først da gik det op for ham
Hvor han var
På Almen kirkegård
Her lå hans mor og far
Onkel, tante og onkel
En masse forfædre han aldrig havde mødt
Ikke en gang hinsides
Men
Hvorfor skulle han egentlig genopstå
Hvad ville stemmen have ham til
Og hvem var stemmen
Han kendte den ikke
Det var en rolig stemme
Dyb og behagelig
Som bød ham vende tilbage med disse ord
”Aske Edgar Nielsen, gå nu ud og forkynd de…”
Mere nåede stemmen ikke at sige
For Aske afbrød, lettere irriteret
”Jeg hedder altså Aske Rasmussen!”
Der blev stille i røret
En rum tid
Kun vejrtrækning hørtes
”Øh, Rasmussen?…undskyld, forkert nummer!”
Forbindelsen blev afbrudt
Aske stod som forstenet og kiggede ud i mørket
Forbandet
Nederen
Virkelig røv
Sådan tænkte han
Men da der ikke var så meget mere at gøre
Her på jorden
Så valgte Aske at grave sig ned i jorden igen
Og det er derfor politiet ankom
Og det er derfor der nu befinder sig en tom kiste
På Almen kirkegård
Tænk, før du handler
