Menu

PRØJSERNE KOMMER

<< tilbage

Efter at have læst Tom Buk-Swientys ”Slagtebænk Dybbøl”, blev jeg grebet af en klaustrofobi. Har aldrig før oplevet sådan en følelse ved at læse en bog. Soldaternes øjenvidneskildringer mindede mig vel egentlig om min egen angst, hvad angår døden?

På vejen hjem fra en studie session i Odense hos Peter Krabbe Aagaard, væltede tekst og melodi ind i mit hoved som en tsunami. Jeg skrev derfor hele sangen i bilen ved hjælp af diktafon (man ved jo aldrig om politiet kigger med) i de to timer turen varede inden jeg landede i Viborg.

Glad og rystet!

PRØJSERNE KOMMER - se teksten

-inspireret af Tom Buk-Swientys ”Slagtebænk Dybbøl”
(Bull-Aagaard/Bull)

Jeg er træt af at vente
på at prøjserne kommer
Soldaterne falder omkring mig
Jeg tror næppe jeg oplever
endnu en sommer
Granaterne falder omkring mig

Angsten har lammet mine sanser
Døden har lagt sig på lur
Forbandede Dybbøl, forbandede skanser
Er det blevet min tur

Hjertet, det slår
Endnu en gang
Bliver dette slag mon det sidste
Hjerterne slår
Uanset rang
Bliver denne dag mon den sidste
Prøjserne kommer

Det er den 18. april, klokken nærmer sig 10
Her er stille som i et kapel
Pludselig brager en torden, en syg symfoni
Ser mig omkring, siger farvel

Hjertet, det slår…

Jeg ligger på jorden, prøver at snakke
Men ikke et ord kommer ud
Det brænder i maven,
der er et hul i min frakke
Er det nu jeg skal møde min Gud?

 

Gorm Bull: sang og akk-guitar
Palle Hjorth: klaver og orgel
Peter Dombernowsky: trommer og percussion
Henrik Poulsen: bas
Nikolaj Heyman: el-guitar
Jon Anderskou: cello
Kor: Morten Alsinger, Alex Nielsen, Margrethe Smith, Erik
Høirup, Søren Ulrics, Raluca Høirup, Jakob Aleksander Lyngbo,
Brian Patterson, Jeppe Grøn, Ole Grøn, Torben Grøn, Jesper
T. Nielsen, Carsten Birch, Lars Holm, Anders Wadsholt

Den første officielle video fra ‘HUSKEKAGER’ er Prøjserne kommer. Se den her.

ADHD-FABRIKKEN SPØRGER