Menu

Morten Nielsen

MN avis artikel

Som ganske ung, stødte jeg ind i digteren Morten Nielsen.

Min mor havde hans digte stående i bogreolen og jeg blev ramt med det samme.

Morten Nielsen døde som kun 22-årig i 1944. Men han nåede at skrive smukke, skræmmende og empatiske digte om at være ung i en tid som på mange måder minder om den tid vi lever i nu.

Han var i samme kuld som Piet Hein, Tove Ditlevsen og Halfdan Rasmussen. Men af uransagelige årsager blev Morten aldrig folkeeje som sine venner.

Jeg blev så grebet af hans tanker, at jeg – da jeg var omkring 15 år – begyndte at sætte musik til digtene og har snuset til dem siden. Dog uden at sprede budskabet om Morten til andre end familie og venner.

14/2 2015 gik Omar så amok ved Krudttønden og den jødiske synagoge. Jeg blev, som andre, skræmt over at sådan noget kunne ske i Danmark. Men ikke overrasket, da landets udenrigspolitik vel har sin pris – på godt og ondt. Jeg blev dog mere skræmt af den retorik, mordene medførte. Politikere, nyhedsmedia og alle på de sociale media, havde sit at skulle have sagt. Men i sådan en skinger tone, at jeg følte mig hensat til Europa i 30’erne. Hvor var nuancerne, hvor var respekten for andres meninger og hvor var empatien?

Jeg skulle så spille koncert sammen med Palle Hjorth ugen efter i Huset i Hasserisgade, Aalborg (få hundrede meter fra hvor Morten ligger begravet) og følte mig forpligtet til at komme med mine tanker, rent musikalsk.

Her var det oplagte valg at synge Mortens digt ”Skæbne”. Om den tykke dreng som bliver drillet op gennem ungdomsårene og ender med søge tilflugt i nazismen; og på den måde kunne tage hævn på de som sårede ham. En uhyggelig beskrivelse af, hvad der sker, når mennesker presses op i et hjørne og samtidig en tese om, at vi alle har et medansvar. Ondskaben opstår sjældent ud af ingenting.

Omar kunne sagtens være den tykke dreng!

Vi bliver nødt til at forstå hinanden. Det er ikke det samme som at billige hinanden. Men respekten for, at nogen tænker anderledes end os selv, er selve grundstenen i humanisme og empati.

Vi spillede sangen og Palle fik øjnene mere op for Morten og hans relevans. Denne episode startede vores bog- og pladeprojekt ”Krigere uden Vaaben”.

Vi mener, at det er vigtigt at befolkningen lærer Mortens digte at kende. Han fortjener en plads ved siden af Halfdan, Tove og Piet!

I bogen vil hvert digt få en kommentar med at udvalgte kendte personer, vi respekterer. Ikke fordi vi mener at kendte er klogere end andre, men fordi det måske vil åbne dørene for et generelt folkeligt kendskab til Morten Nielsen. Og fordi disse mennesker faktisk er værd at lytte til.

Vores største ønske er, at lærere får et redskab i hånden der vil give dem lyst til at oplyse de unge om Morten. For det er ungdommen som skal bringe faklen videre og gerne have en god portion empati med i baggagen når de skal på deres rejse gennem livet.

Medvirkende i bogen:
Per Stig Møller, Steffen Kretz, Ghita Nørby, Troels Kløvedal, Haifaa Awad, Ulrik Wilbek, Benny Andersen, John Kørner, Josephine Fock, Peter Laugesen, Anders Bondo Christensen og Christel Wiinblad.

Musikken er indspillet af Palle Hjorth, Nikolaj Heyman og mig.

Vi har fået økonomisk hjælp af Viborg Kultur og Idrætsfond + DPA.