Menu

BARE GRÆD

<< tilbage

Har over længere tid haft et samarbejde med forfatter og kunstner Susanne Holck.

Vores to familier har faktisk været ret tæt forbundne siden barndommen på Lolland og jeg havde dengang egentlig ikke noget med Susanne at gøre, fordi jeg er en efternøler i min søskendeflok og Susanne derfor rendte rundt sammen med mine storesøskende. Men verden er en underlig snegl. Pludselig som voksne har vi fundet hinanden i historiefortælling og musik.

Vi har allerede to bøger på bagen, ”Troldene i Eventyrskoven” og ”Dragerne i Eventyrskoven”. Susannes historier og min musik. Det er et spændende univers at bevæge sig rundt i.

En af de sange som ligger og ulmer til en anden historie har fået sit helt eget liv. ”Bare Græd” har jeg spillet til en del begravelser. Det havde jeg ikke regnet med. Men nogen gange har sange sit helt eget liv. Også dem om døden og om at mindes!

BARE GRÆD - se teksten

-til minde om Peter Moefelt…
(Bull/Bull-Holck)

Hver eneste tåre gør godt
Bare græd
Så forsvinder savnet så småt
Hver eneste tåre gør godt
Det lægger sig stille til ro
I hjertet
Hvor det for evigt vil bo
Det lægger sig stille til ro

Havet vil sukke
Skove vil vælte
Indtil vi mødes nok en gang
Marker vil blomstre
Hjerter vil banke
Indtil vi mødes nok en gang

Hver eneste tåre gør godt
Bare græd
Så forsvinder savnet så småt
Hver eneste tåre gør godt

Dem vi har mistet og savner
Lever for altid i vores hjerte

 

Gorm Bull: sang og el-guitar
Palle Hjorth: klaver
Peter Dombernowsky: trommer og percussion
Henrik Poulsen: bas
Jon Anderskou: cello
Alberte Felicia Bull Sarning (anno 2003): indtaling
Palle Mikkelborg: trompet og flygelhorn (optaget af Thomas Li, My Room Studio)

 

Er du nysgerrig efter at se bøgerne..? Så kig med her.

ADHD-FABRIKKEN SPØRGER