Menu

59/2016 – LYKKELIGT GENSYN

<< tilbage

Kom, sol
Send dine stråler igennem mig
Kom, sol
Du behøver ikke at gemme dig
Døren er åben
Vinduet pudset
Morgenkåben
Er nyvasket, skægget er studset

Hej, sol
Hvor har du været i al den tid
Hej, sol
Skjulte du dig som en paranoid
Blomsterne kalder
Fuglene pipper
Hvilket rabalder
Af glæde, alle har trippet

Og nu brød du frem
Du kære, dig
Åh, hvilken eufori
Nu kom du hjem
Her hjem til mig
Den dunkle tid er forbi

Nå, sol
Du brænder altså lige lovlig vildt
Nå, sol
De mørke dage var ikke spildt
Huden tørrer
Og rynkes en smule
Solfaktor 40
Jeg ligner en solbrille-ugle

Ja, nu er du her
Du kære, dig
Åh, hvilken eufori
Solarie-vejr
Er lige mig
Den dunkle tid er forbi

Vil du sige noget..?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er du en robot..? *

SE MERE OM
"MIT LIV ER ALLES"
PERRON.DK