Menu

48/2016 – OBDUKTION

<< tilbage
De har besluttet sig for
At tage det hele
Hud, knogler, indre organer
Negle, hår, øjenæbler
 
Jeg kan lissom ikke gøre fra eller til
Ligger bare her
På det kolde metal
 
Med lukkede øjne
De har lukket øjnene på mig
Tror vist bare
At de ikke har lyst til at se
To blanke øjne
Uden indhold
 
Hold, nu kæft hvor de larmer
Det er ikke til at høre
Sine egne tanker
 
Hvor underligt
Kan mærke at de skærer
Fra øre til øre
Sådan vejen rundt om nakken
Vidste ikke at hud kunne være
Så elastisk
 
Og så den sav
Eller er det et bor
De kunne godt gøre det
Bare lidt mere
Nænsomt
 
Nu hamrer de med
Hvad fanden hedder nu det værktøj
 
Bum
“Melder til centralen – vi er inde”
 
Det kilder lidt
Når de roder rundt
I hovedet
Og man føler sig sgu
Noget lettere
Uden hjernen
Sådan
Let i humøret
 
Men det stresser altså
Med al den larm
Sig mig, hvor mange er de
Jeg stritter ikke en gang i mod
 
Nu mærker jeg noget koldt
Glide ned over brystet
Hvis jeg ikke tager fejl
Så er det en slags kniv
Nårja, en skalpel
Selvfølgelig
 
De tager godt nok ved
Forstår ikke hvorfor
Mine ribben skal knækkes
Skulle alt ikke genbruges
 
Nå, der røg hjertet
Det skal alligevel ikke bruges mere
Nyrer, farvel
Lever, adjø
Milt, goodbye
Tarmene
Dem kommer jeg ikke til at savne
Tænk på alt det lort
De har lukket ud
Man bliver altså mere ren i sjælen
Af det her
Spektakel
 
Nej, der er en af de tilstedeværende
Som spiser
Spiser
Midt i al den her virak
Midt i al larmen
Midt i al stanken
Hvorfor spiser de egentlig
Også på film
På sådan et sted
På sådan et tidspunkt
Nå, de må vel ha en stærk mave
Det kan man ikke sige om mig
Jeg har ikke en mave
Mere
 
Hold nu op, hvor de arbejder
Er de på akkord
Har da aldrig oplevet noget lignende
Og kommer nok aldrig
Til at opleve det igen
 
Undrer mig over
At de ikke tog mine lunger
Ud
De kunne da bruges
Til skræk og advarsel
For ungdommen
Manden røg for mange smøger
Og se ham nu
Et etui
Uden indhold
 
Men hvad rager det mig
Jeg er alligevel
Fortid
 
Nu åbner de mit øjenlåg
Jeg burde kunne se dem
Men der er helt mørkt
 
Så går det jo nok
At de hiver mine øjne
Ud
Væk
Væk med dem
 
Der er ikke meget tilbage
Noget at komme efter
Lige bortset fra mine tænder
Tror sgu de har glemt dem
De er heller ikke så pæne
Som dengang jeg var ung
Ny
Dugfrisk
 
Nej, dér tog jeg fejl
De kan godt bruge mine tænder
Det knager noget
I min tomme skal
Når de vrikker med kæben
 
Men jeg tager det oppe fra og ned
Kan ikke gøre andet
 
Her på det kolde metal

Vil du sige noget..?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er du en robot..? *

SE MERE OM
"MIT LIV ER ALLES"
PERRON.DK