Menu

361/2016 – ALT VEL PÅ VILLAVEJ

<< tilbage

Alt vel på Villavej
Byen sover rusen ud
Enkelte biler kører hostende rundt
Solen har tabt pusten
Den hænger skævt på himlen
Og venter bare på fyraften

Alt vel på Villavej
Svømmehallen er fuld af vand
Men tom af mennesker
Jernbanen strækker sine skinner
Så toget kan ankomme til tiden
Og forsvinde ud i fremtiden

Alt vel på Villavej
Trappen er stejl og våd
På toppen sidder jeg
Veltilpas med hovedpine
Klar til dagens mission
Skal finde hoved og hale i det hele
Og ikke at forglemme, i det halve

Dagen vil ikke rigtig starte
Gearstangen sidder fast
Men min erfaring husker mig på
At dagen alligevel kommer i gang
Blot forskudt
Udskudt

Alt i alt må jeg bare konstatere:

Alt vel på Villavej…

Vil du sige noget..?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er du en robot..? *

SE MERE OM
"MIT LIV ER ALLES"
PERRON.DK