Menu

360/2016 – FRITGÅENDE TANKER

<< tilbage

At slippe sine tanker fri
Er ikke altid nemt
For hvad nu hvis de banker på
En tid som helst er glemt?
Så slipper man og søger
I den lomme man har på
Og finder måske andre
Fra dengang ens ben var små

En sommertur til stranden
Den første skoledag
Juletraditioner
En kagemand med flag

Jeg slipper mine tanker fri
Og ser dem flyve rundt
Som sommerfugle i en flok
Så hjertet helt gør ondt
De lander på min næse
Og kilder mit humør
Så jeg kan finde minder frem
Og mindes til jeg dør

Gemmeleg i skoven
Orange 2CV
En tur på hospitalet
De første fnug af sne

At slippe sine tanker fri
At kunne give slip
Er sød musik for krop og sjæl
Ja, verdens bedste trip!

Vil du sige noget..?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er du en robot..? *

SE MERE OM
"MIT LIV ER ALLES"
PERRON.DK