Menu

350/2016 – PATTI SMITH

<< tilbage

Lavthængende skyer prøver sit bedste
På at skjule den fuldhvide måne
Himlen ligner et eventyrbillede
Nok begribe, men ikke forstå
Jeg indånder kærlighed til min næste
Og forsøger ikke at dåne
Der er stadig vådt hvor tårerne trillede
Hvor er vi mennesker små

Du stod i dig selv og mærkede verden
Som ambassadør for en anden
Du væltede lidt og rystede en smule
Selvpint, banket gul og blå
Og alle omkring dig kunne føle smerten
Når hjertet overtager forstanden
Krystaller forsvandt i spåkonens kugle
Hvor er vi mennesker små

Mens kloden brænder i uret og krige
Mens livet er svært at begribe
Så går du forrest med dit eksempel
Ydmygt ser vi dig stå
Med en fakkel som lyser på fattige og rige
I de knirkende Dylanske skibe
Månen hænger i himlens tempel
Hvor er vi mennesker små

Vil du sige noget..?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er du en robot..? *

SE MERE OM
"MIT LIV ER ALLES"
PERRON.DK