Menu

337/2016 – NISSEMAND OLSEN

<< tilbage

Nissemand Olsen fra Christianshavn
Er tyk som Erik Balling
Hele December gør han gavn
Som udstillingsdukke i Salling

Han står placeret ved Information
Sammen med rensdyr og bolsjer
Under et tag der er tegnet af nogen
Mener vist det er Knud Holscher

Sneen består af det pureste vat
Stjernerne fastgjort i kæder
Og i et hjørne den sorteste kat
Lavet af overskudslæder

Midt i det juleste landskaberi
Står der en engel med vinger
Tænk sig, den synger et helt potpourri
Uden at røre en finger

Nissemand Olsen er glad og tilfreds
Uden det koster en krone
For under taget i dette palads
Fletter han tæer med sin kone

Vil du sige noget..?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er du en robot..? *

SE MERE OM
"MIT LIV ER ALLES"
PERRON.DK