Menu

333/2016 – FUGLE PÅ LOFTET

<< tilbage

Der løber en flod gennem fjorden
Afgrænser vand og is
En lavtgående tåge som spreder sine vinger
Ud mod havet
Ind mod land
En minitsunami som signalerer
Hertil og ikke længere

Men hertil flytter sig hastigt
Og råderummet blir mindre
Som minutterne går deres tunge vej
Fjordens bevægelse vil holde helt inde
Og fastfryse et billede af vinterens komme

Op til flere fraktioner af Hells Angels
Passerer luftrummet over den kommende indlandsis
De vil væk
De har ingen roller i de næste måneders opførelse
Af spionen der forsvandt i kulden
Med luft under vingerne og en masse skrappen
Over alt det de skal opleve i varmere penselstrøg
Passerer de over mit hoved
Og er temmelig ligeglade med
At jeg ikke har vinger
Ikke et eneste fjer i hatten
Og derfor må træde vande i floden
I fjordens grænseland
Indtil jeg blir opslugt
Og står som et halvvæltet træ i rimfrostens regime

Ude af stand til at føle mine rødder

Paralyseret
Vingeskudt
Og alene med mig selv
Alt for længe
Alt for længselsfuld

Alt for meget…

Vil du sige noget..?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er du en robot..? *

SE MERE OM
"MIT LIV ER ALLES"
PERRON.DK