Menu

323/2016 – ANARKI PÅ FØRSTE SAL

<< tilbage

Jeg må ha forlagt min hjerne
Et sted i byen i går
For det her jeg sidder og skriver
Er noget jeg ikke forstår

Et bogstav kommer til syne
Et mere og se nu der
De kysser hinanden på kinden
Og griner en del mens de ler

Jeg skriver med stort i tomgang
RET IND, I LØMLER, RET IND
Men de cykler videre og råber:
”DU HAR IKKE STYR PÅ DIT SIND!”

Jeg er taget med bukserne nede
Læst som en åben bog
At buldre med tomme tønder
Gør ikke nødvendigvis klog

Jeg håber jeg finder min hjerne
Så jeg kan få ringet til mor
Og læse det skidt jeg har skrevet
Skrevet med uvorne ord!

Vil du sige noget..?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er du en robot..? *

SE MERE OM
"MIT LIV ER ALLES"
PERRON.DK