Menu

283/2016 – SNORKETRÆER

<< tilbage

Det er svært at høre sine egne tanker
Når træerne snorker som et vandfald
Strittende larm fra egeplanker
Som midtvejs i et besærkeragtigt anfald

Planen var ellers at gå rundt og lytte
Til vinden og dyr og blade
Fine intentioner, men hvad kan det nytte
I al denne snorkeballade

Generelt er det svært at føle sig venlig
Når irritationer tager over
Jeg ved det, jeg er nærmest uanstændig
Bare fordi at skoven sover

Jeg har rusket de fleste snorketræer
Men de grynter bare og sover videre
Så jeg må liste hjem på sure tæer
Og rense min sjæl for al den fnidder

Vil du sige noget..?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er du en robot..? *

SE MERE OM
"MIT LIV ER ALLES"
PERRON.DK