Menu

28/2016 – HJERTET

<< tilbage
28:2016
Hjertet kan tåle en masse
Det er mere end blot blod og kar
Hjertet er faktisk en kasse
Med alt hvad vi ejer og har
 
Enkelte passer det ikke
Og så blir det rodet og rå
Hjertet begynder at stikke
Og true med at gå i stå
 
Enkelte fodrer dets psyke
Med glæde og eufori
Så slår Hjertet af lykke
Og nægter at lade stå bi
 
Ret meget sjældent kan ske
At det aldrig sættes i brand
Så går Hjertet med ble
For intet kan vokse sådan
 
Mange forstår at bevæge
Føle og fylde det op
Hvem har så brug for en læge
Når Hjertet ikke sir stop
 
Stress og kærestesorger
Kan presse Hjertet ud af sin skal
Dette bør helst gå over
Inden der flages på halv
 
Hjertet kan tåle en masse
Det er din sjæls boudoir
Husk der er dør og terrasse
Husk du er dets inventar

Vil du sige noget..?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er du en robot..? *

SE MERE OM
"MIT LIV ER ALLES"
PERRON.DK