Menu

263/2016 – SKÆBNEN

<< tilbage

Han greb bolden
Han stod med den i hånden
Men anede ikke hvad han skulle stille op med den
Han forstod spillet
Men som så ofte før
Måtte han sande, at der er forskel på
At betragte
Og
At deltage

Det gjorde ondt at stå med skæbnen
I to krampagtige hænder
Og sveden gled lisså stille ned af panden
Han vidste det
Og vidste osse at andre kunne se det

Det var ikke kun hans egen skæbne
Som ville påvirkes
Andres skæbne stod på spil
Og dette ansvar lyste ud
Af to flakkende øjne
I lysets skær
Og dette ansvar skabte spasmer
I begge knæ
Og dette ansvar
Åd ham indefra

For han knugede bolden
Som nu var som en lille hasselnød
I mellem to knohvide hænder

Der var fuldstændig stille i rummet
Og kun åndedrættets tunge respirator lyde
Brød lydbilledet

Bevidstheden om sejr og nederlag
Historiens vingesus
Om at stå ved en skillevej
Og aldrig blive den samme igen
Var mere end vingerne kunne bære

Han sank sammen
Først knælede han
Blind af frygt
Så væltede han om på siden
Forløst
Og trak knæene op mod brystet

Nødden knækkede i hans hænder

Og et suk forlod rummet…

Vil du sige noget..?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er du en robot..? *

SE MERE OM
"MIT LIV ER ALLES"
PERRON.DK