Menu

176/2016 – SKYEN

<< tilbage

Oppe i Skyen findes en kopi af mit liv
Billeder, beskeder og kontakter
Før i tiden fandtes de kun analog
I fotoalbums, adresse- og dagbøger

For fanden, jeg kunne huske ret mange telefonnumre
Nu kan jeg ikke nummeret til mine venner og familie
De er indkodet før jeg nærmest har set tallene
Og der ligger døde mennesker i min mobil
Jeg rydder ikke op i kontaktfladen
Blot et sync til Skyen og lev videre
Uden at få en klump i halsen

Jeg har ikke behov for at være kritisk, når jeg tager billeder
Knips løs og send dem til himmels
I Skyen
Hvor de ligger og samler digitalt støv
Og bliver glemt
Mange af dem ens og ligegyldige
For der var intet på spil da jeg tog dem
Det kostede mig ingenting
Har knap nok sat mig ind i motiv og perspektiv
Og måske er jeg en gammel nostalgiker
Men jeg savner de gulnede og falmede billeder
De slidte og iturevne
Dem der dukkede op fra en analog Sky
En papkasse
Eller en aflagt tegnebog
For ikke at tale om lysbilleder
Den mørke strimmel der pludselig lyste op på væggen
Og man sad sammen
Sukkede og fortalte hinanden anekdoter
Forbandede at der ikke blev taget flere billeder
Men blev tvunget til at finde dem frem fra erindringen
Fra det indre fotoalbum

Og dagbøger
Notehæfter med tanker og tegninger
En tørret blomst
Et klip fra en avis
Humørstemninger
En indre dialog uden andres indblanding
Hvor blev den af?
Den forsvandt da de sociale media
Usynligt men sikkert
Fik mig lokket ind på Skyens motorvej
Der hvor der er så mange rundkørsler
At man bliver svimmel
Og føler sig lille
Selvom man er en platfodet kejser
På sin egen platform
Ensomhedens gade nummer ni
Den indre dialog foregår på et torv
Hvor alle kan kigge med
Og reagere
Hvor ting ofte bliver taget ud af kontekst
Og reaktionen bliver til overreagering
Hvor selvsvingeriet kan få en torden
Fra en analog sky
Til at virke ganske harmløs
For når det buldrer i den digitale Sky
Regner det med impulsivitet
Og lemmingerne begynder sin vandring
Mod afgrunden…der ikke findes!

Nå, i virkeligheden er jeg bare pisseirriteret
Fordi jeg ikke kan sync’e mine kontakter
Fra mobilen
Til Skyen

Drukne dem i regnen

Men så snart det er løst
Surfer jeg videre
Uanfægtet
Mod den digitale udødelighed

En ting er dog sikkert:
Der vil komme en dag
Hvor du vil kigge på din mobil
Finde mit navn
Og jeg vil være død!

Vil du sige noget..?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er du en robot..? *

SE MERE OM
"MIT LIV ER ALLES"
PERRON.DK