Menu

159/2016 – SOL & SARDINER 6

<< tilbage

Man rejser for at glemme
Det der foregår derhjemme
Lukke ned for frustrationer;
Disse tunge lysekroner!
En kærlighed at lappe
En bid af verden nappe
Men hvem kan finde fred
Når nissen følger med?

Man rejser for at leve
Som en bums eller en greve
Se underlige steder
Og hvordan andre æder!
Et sprog man ikke kender
Og hvor en vej mon vender
Men hvem kan finde fred
Når nissen følger med?

Man rejser for at tænke
Hvad morgenen vil skænke
Hvad hjertet mon kan bære
Hvordan det er at være
Man pudser på facaden
Og slentrer ned af gaden
Men hvem kan finde fred
Når nissen følger med?

Vil du sige noget..?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er du en robot..? *

SE MERE OM
"MIT LIV ER ALLES"
PERRON.DK