Menu

146/2016 – I DET FJERNE

<< tilbage

Folk gik tur på Strandpromenaden
I et fjernt land
Et underligt land
Det var som om at alt i dette land
Fjernede sig

Selv de som kom fra nær og fjern
Var mere fjerne i blikket
Måske fordi deres hoveder var firkantede
Og faktisk lignede fjernsyn

Slukkede, vel at mærke

Og ingen havde den fjerneste idé om
Hvorfor det var sådan!

Antropologer rejste dertil
Og undrede sig;
Hvorfor så de indfødte sådan ud?
Havde de været afskåret fra omverdenen
Indtil kontinentalpladerne fjernede sig fra hinanden?
Og bare set på
Mens de sejlede længere og længere væk
Fra civilisationen?
Og hvorfor firkanter
Egentlig?

Hvorfor???

Ifølge folklore siges det
At de faktisk så ud som os,
Rundhoveder!

Men fordi de ikke kunne tænke frit
Og altid skulle passe ind i bokse
Så tog evolutionen en skæv drejning
Og lige så stille
Blev de tungere og tungere
I deres tanker

Der skete lissom ikke noget mere
Og så behøvede tankerne ingen rundhed,
Gavmildhed
Ud af boksenhed

De lagde sig bare oven på hinanden

Og når man stabler noget
Er det altid smartest med kanter
Og lige linjer

Derfor fik de firkantede hoveder
Og derfor er fjerneren slukket

Du skulle prøve at tage derud
Hvis du da kan fjerne dig
Fra DIN fjerner

Vil du sige noget..?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er du en robot..? *

SE MERE OM
"MIT LIV ER ALLES"
PERRON.DK