Menu

138/2016 – DOKUMENTATION

<< tilbage

Jeg sidder og prøver at digte
Mens morgenen falder på
Det er lissom at prøve at sigte
På noget jeg ikke kan nå

For ud af min øjenkrog flimrer
Maskiner der filmer mit jeg
Det hopper, syder og simrer
Inden- og udenom mig

Hvad der skal dokumenteres
Er benspænd i skrivende stund
Min ærlighed skal leveres
Jeg skal guide dem ned på min bund

Og selvom jeg sidder med frakke
Hue og handsker og sko
Har jeg det lidt som at snakke
Uden at lyden kan gro

De filmer og snakker og søger
Jeg lader som ingenting
Imens bevidstheden spøger
Og tankerne kører i ring

Senere skal vi sludre
Om benspænd og ordkløveri
Så skal jeg vrøvle og kludre
Om morgenens sigteri

Jeg drikker min smøg, ryger kaffe
Stadig diffus og nervøs
Gad vide om nogen kan skaffe
En skrue der ikke er løs

Vil du sige noget..?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er du en robot..? *

SE MERE OM
"MIT LIV ER ALLES"
PERRON.DK