Menu

137/2016 – DEN FORBANDEDE FØDSEL

<< tilbage

Hun er gravid
En tilstand der burde fylde hende
Med lykke

Men hun bærer en byrde

Noget vokser indeni hende
Et fremmedlegeme
Og fødslen vil ende med død

Her er ingen glædelig venten
Ingen snak om familieforøgelse
Kun tanker om familienedskæring

Hendes barsel vil blive uendelig
Og dåben udsat på ubestemt tid
Der bliver gjort et værelse klar
Ikke med vugge og legetøj
Men med drop og en flaske med sugerør
Der ligger bleer i skuffen
Ikke til babyer
Men til hende
Snart vil hun få lige så meget brug for
Opmærksomhed
Som et lille nyfødt barn

For noget vokser i hende
Og denne graviditet kan ikke stoppes
Hun vil ikke bryde sig om veerne
Hun vil håbe på en abort
Hun vil forbande det hele
Hun vil trøste de omsorgsfulde
Hun vil acceptere
Hun vil benægte
Hun vil græde
Hun vil

Der er ingen sikker dato
For fødslen
Og denne usikkerhed
Er det værste

Hun mindes de børn hun har bragt til verden
Og tiden op til
Den emotionelle rutchetur
Smerterne i lænden
Vægtforøgelsen
Fornemmelsen i kroppen
Over at livet voksede inden i hende
Nu vokser døden derinde
Men rutcheturen og smerterne
Er anderledes
Og hun taber vægt
Foruroligende hurtigt

Det kan umuligt vare ni måneder, det her

Ord lyder anderledes
Sætninger har en anden tyngde
Hendes blik virker stålsat
Og alligevel
Fjernt
Som om hun kan se noget
Vi andre ikke ænser
Og kun de færreste tør
Se hende i øjnene over længere tid
For synet vil minde dem om
Dem selv
Deres egen udødelighed
Og utilstrækkelighed

Hun er en af mange
Alligevel unik

Bliver hun spurgt om hun er bange
Svarer hun,” både og”
Når alt er overstået
Er det jo slut
Og hvem ved, hvad der så sker
Angsten slår til
Når tankerne kredser omkring
Den svære fødsel
Hun vil opleve noget
Som millioner har oplevet før
Men ingen har genfortalt

Lige nu ligger hun og savner
Tiden hvor hun lå hos sin mor
Som sang en beroligende vise

Hun mærker den varme hånd
Stryge hendes hår
Trygheden
Den forunderlige tryghed

”Hvorfor blir det nat, mor
Med kold og bitter vind?
Hør den lille kat, mor
Den mjaver og vil ind!
Mågerne og ternerne
Har ingen sted at bo.
Åh, hør, nu synger stjernerne
De synger mig til ro!”

Vil du sige noget..?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er du en robot..? *

SE MERE OM
"MIT LIV ER ALLES"
PERRON.DK