Menu

128/2016 – GRÅD

<< tilbage

Det er godt som tidsfordriv
At græde for en stund
Over livets perspektiv
Og at jorden er så rund

Se mirakler overalt
Øjet rækker hen
Smage tårers søde salt
Og græde lidt igen

Mærke hvert et hjerteslag
Kende dets værdi
Sukke over at en dag
Er alt det her forbi

Græde over ingenting
Uden mål og med
Lade tanker vandre frit omkring
Og sende dem afsted

Går det mere voldsomt til
Ender det i hulk
Så gør lige hvad du vil
Ellers er det skulk

Færdig efter tårefærd?
Opløst efter gråd?
Husk at jorden stadig er
Rund og lys og våd!

Vil du sige noget..?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er du en robot..? *

SE MERE OM
"MIT LIV ER ALLES"
PERRON.DK