Menu

117/2016 – DER ER FANDME LANGT TIL BARBADOS

<< tilbage

Mit nedløbsrør er forædt
Der er vandfald på hjørnet af huset
Monsunregnen falder så tæt
At vandpytter bliver beruset

På græsplænen sejler et skib
Jeg tror det er en norsk krabbefisker
Han kaster en ting, råber; ”grib!”
Jeg griber en vinduesvisker

Himlen er underlig grå
Og vinden er ondsindet kølig
Mit blodomløb går i stå
Så jeg drikker en flaske med øl i

Nu er det som om jeg blir glad
Promillerne kilder min mave
Jeg tager et vikingebad
I havet der omgir min have

En flaskepost dukker op
I kølvandet af en fiskestime
Og bag den forseglede prop
Ligger en ånd som kan rime

Så rimer vi ellers afsted
Mens livet sejler omkring os
Indtil kæberne helt går af led
Og vi ligner en gryntende hvalros

Der er fandme langt til Barbados!

Vil du sige noget..?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er du en robot..? *

SE MERE OM
"MIT LIV ER ALLES"
PERRON.DK