Menu

115/2016 – TRAMPOLINEN

<< tilbage

Hop op på min trampolin
Og vær med til at hoppe
Du må gerne have sko på
Det gør egentlig ikke så meget
Bare du tør hoppe
Og slippe fødder
Arme
Og hovedet
Fri

Du må være her
Lige så længe du har lyst
Her er ingen regler
Kun én
Du må ikke være dig selv bevidst

Betragt dig selv som en yoyo
Sæt af
Land
Sæt af
Land
Sæt af
På et eller andet tidspunkt
Mærker du noget
Andet end dig selv
Og du

Griner
Råber
Gisper
Græder
Raser
Elsker

Trampolinen forstærker
Nuet
Dit nu

Du hopper højere
Dine hænder rækker op
Mod himlen
Og de hænder
Som holdt dig nede
Begynder at blive længere
Og længere
For til sidst
At slippe

Hører du mig egentlig?
Jeg hopper lige ved siden af dig
Holder øje med
At du glemmer mig
Og trampolinen
Vi hopper i takt
Og jeg mærker alt
Hvad du
Mærker

Her er spændende at være
Mellem to yderpunkter
En slags vægtløshed
I bevægelse

Nu glugger du
En barnlig betagelse
Af at være
I sine følelsers vold

Denne gluggen
Suger jeg til mig
Den holder mig i live
Hvert et afsæt
Du sætter af
Bliver til et hjerteslag
I mit støvede gamle hjerte

Så hop, min ven

Hop endelig løs på min trampolin

Vil du sige noget..?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er du en robot..? *

SE MERE OM
"MIT LIV ER ALLES"
PERRON.DK