Menu

114/2016 – ÅBENT LIGGER LANDET

<< tilbage

Åbent ligger landet
Som en bog der er slået op
Med siderne strittende ud mod alle verdenshjørner
Klar til ekspeditioner
Udgravninger
Opdagelsesrejsende i alle aldre

Vinden får bladene til at hvirvle rundt
Og en ny side dukker op
Med nye ord
Indtryk og aftryk
Der dufter tungt af tryksværte

Bogstaver finder sammen og eksploderer
De danser nærmest sammen
Fra side til side
Og som et jordskælv
Ryster det tankernes grundvold
Flytter os alle
Væk fra hinanden
For så senere
At rykke tættere sammen

Åbent ligger landet
Og en tåre finder vej
Fra hjørnet af øjenkrogen
Ned over kinden
Lander på bogens sorthvide trægulv
Absorberes
Og bliver ét med det skrevne
Fordamper
Og svæver op i øjet igen

Og dér ligger landet
Åbent
Udforsket af de som har været her før
Uudforsket for de nytilkomne
Indbydende
Afskrækkende
Berigende

Tørstig efter flere tårer
Fra vores små oaser

Vil du sige noget..?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er du en robot..? *

SE MERE OM
"MIT LIV ER ALLES"
PERRON.DK