Menu

100/2016 – FRYGT

<< tilbage

De kommer lige om lidt
Kan høre dem udenfor
Det kribler og krabler

Lydene gør ondt som hudafskrabninger

Har prøvet at låse døre og boltet vinduer fast
Alligevel rumsterer de som om der er en vej ind
Gaffatape er placeret over alle sprækker
Jernplade er fæstnet foran rummet jeg befinder mig i

Kan ikke rigtig høre om det er stemmer eller grynt
Udenfor
Måske
Allerede inde

Hjertet galoperer, men kroppen frosset fast
Øjnene flakker
Sveden bevæger sig truende ned af nakken

De er sgu inde

En vase vælter i den anden ende af huset
Var det bare katten?
Kan høre en skrabelyd
Som negle på en tavle
Som en sæk der blir trukket hen over gårdspladsen

Pludselig

Stilhed

Bortset fra en hæs vejrtrækning
Ikke min
En andens
Eller
Noget andet
Hvæser
Min puls hvæser osse
Som om den har rygerlunger

Alt er status quo
Hvem tager første skridt
Hvem trækker først
Ikke mig
Jeg kan simpelthen ikke
Mine bevægelser er sat under administration
Af mit overlevelsesinstinkt

En meget fin lille grå stribe af røg siver ind
Ja, selvfølgelig
Nøglehullet
Det forbandede nøglehul
Hvordan kunne jeg glemme noget så elementært

Men det er for sent nu

Lad for helvede være med at trække vejret

Røgen bevæger sig rundt om mine fødder
Som søger den en vej op
En sveddråbe forlader min pande
Og lander midt i frontallappen af røgen

Der lyder et frygteligt skrig
Udenfor døren

Jeg er afsløret

Nu kan det være ligemeget
Jeg skriger igen

Alt er en kamp på lyd
Afmagt
Primal brydekamp
Mit syn sløres
Tårerne vælter frem

Mit grin er vanvittigt og udenfor pædagogisk rækkevidde

Jeg har tabt kampen
Det ved jeg
Hvad fanden kan man gøre, andet end at grine
Og se sin skæbne dybt i øjnene

Gid man var blind

Vil du sige noget..?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er du en robot..? *

SE MERE OM
"MIT LIV ER ALLES"
PERRON.DK